• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

26. december

Vis hele året

  • 2004 • tsunami

    En flodbølge, tsunami, ramte Sumatra, Thailand, Sri Lanka og Indien. 250000 mennesker omkom, og der skete store materielle ødelæggelser. De ødelæggende bølger opstod pga. et jordskælv på det åbne hav.

  • 2003 • jordskælv

    Et jordskælv ramte Iran, og byen Bam blev nærmest udslettet, da 27000 mennesker omkom. Det iranske landskab er præget af bjergkæder fra den alpine foldning, og derfor er tektoniske bevægelser og ødelæggende jordskælv ikke sjældne.

  • 1985 • Dian Fossey

    Den amerikanske zoolog Dian Fossey blev myrdet, 53 år gammel. Hun studerede social adfærd hos bjerggorillaer i Rwanda og kunne bevæge sig næsten frit blandt de store dyr. Mordet på hende er aldrig blevet opklaret.

  • 1939 • Tina Turner

    Den amerikanske rocksanger Tina Turner blev født. Hun har haft stor succes med bl.a. Private Dancer og What's Love Got To Do With It.

  • 1893 • Mao Zedong

    Mao Zedong blev født. Som Kinas øverste leder fra 1949 stod han bag bl.a. Det Store Spring Fremad 1958-60, en forceret industrialiseringsproces med hungersnød til følge. Mao døde i 1976.

  • 1891 • Henry Miller

    Den amerikanske forfatter Henry Miller blev født. Hans kendteste værker omhandler hans promiskuøse og alternative livsførelse og filosofi. Flere bøger blev først lovligt tilgængelige i begyndelsen af 1960'erne efter en række celebre pornografiretssager. Miller døde i 1980.

  • 1890 • Heinrich Schliemann

    Den tyske arkæolog Heinrich Schliemann døde, 58 år gammel. Med Homers værker i hånden gik han i gang med omfattende og til tider hårdhændede udgravninger efter det antikke Troja. Som han fandt.

  • 1825 • Dekabristopstanden

    En opstand blandt adelige officerer mod zarismen i Sankt Petersborg mislykkedes. Oprørerne ønskede bl.a. at afskaffe livegenskabet. Fem blev henrettet, og mange blev deporteret til Sibirien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
26. december i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193532



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 26. december
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...