• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

25. januar

Vis hele året

  • 2004 • Spirit og Opportunity

    Den ene af to amerikanske rumsonder, Spirit og Opportunity, landede på Mars; den anden var landet tre uger tidligere. Begge er udstyret med kameraer og apparatur til undersøgelse af bl.a. mineraler og grundstofsammensætning.

  • 1990 • Ava Gardner

    Den amerikanske skuespiller Ava Gardner døde, 67 år gammel. Blandt hendes succeser er gangsterfilmen Den der hævner og musicalen Show Boat.

  • 1971 • Charles Manson

    Charles Manson og seks andre medlemmer af kulten Familien blev dømt til døden i Californien for knivdrab på syv mennesker, deriblandt filmskuespilleren Sharon Tate. Dødsstraffen blev senere ændret til livsvarigt fængsel.

  • 1971 • Idi Amin

    Idi Amin tog magten i Uganda ved et kup. Det blev indledningen til et brutalt diktatur. Amin blev tvunget i eksil i 1979.

  • 1905 • Cullinandiamanten

    Verdens største diamant, Cullinandiamanten, blev fundet i Sydafrika. Den vejede 3106 karat (621,2 g). Den er siden blev delt i mindre diamanter.

  • 1882 • Virginia Woolf

    Virginia Woolf, britisk forfatter, blev født. Hun var en pioner inden for feministisk litteraturkritik. Blandt hendes hovedværker er Mrs. Dalloway. Virginia Woolf druknede sig i 1941 under en depression.

  • 1874 • W. Somerset Maugham

    Den britiske forfatter William Somerset Maugham blev født. Han kendes især for sine raffinerede og underholdende noveller. Han døde i 1965.

  • 1851 • Arne Garborg

    Den norske forfatter Arne Garborg blev født. Han var en af de første forfattere, der skrev på nynorsk, og han introducerede bl.a. Nietzsche i Norge. Garborg døde i 1924.

  • 1559 • Christian 2

    Christian 2., konge af Danmark 1513-23, døde, 77 år gammel. Han var gift med Elisabeth, men holdt Dyveke som elskerinde. I 1520 iværksatte han Det Stockholmske Blodbad.

Referér til denne tekst ved at skrive:
25. januar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=187066



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 25. januar
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...