• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

25. december

Vis hele året

  • Årligt • Jesus

    Årstallet, endsige datoen er behæftet med usikkerhed, men det er i dag, det markeres verden over: Jesus blev født i Betlehem. Denne dato, der også var festdag for Sol Invictus, har siden 300-tallet været fejret som Jesu fødselsdag.

  • Årligt • jul

    Siden midten af 900-tallet har den nordiske julefest været afholdt samtidig med de kristnes fejring af Jesu fødsel. Tidligere blev den fejret midt i januar.

  • 800 • Karl den Store

    Karl den Store blev kronet til kejser af paven i Rom. Det var kulminationen på en ekspansiv udvidelse af Frankerriget og på den kulturelle udvikling af riget, som Karl havde sat i gang.

  • 2005 • Birgit Nilsson

    Den svenske sopran Birgit Nilsson døde, 87 år gammel. Hun fik sit internationale gennembrud i begyndelsen af 1950'erne og sang på verdens førende operascener.

  • 1991 • Rusland

    Mikhail Gorbatjov trådte tilbage som Sovjetunionens præsident. Han havde haft posten siden dens oprettelse i marts måned, men da Sovjetunionen var opløst og SNG dannet, var han reelt præsident uden land.

  • 1977 • Charlie Chaplin

    Den britiske skuespiller og instruktør Charlie Chaplin døde, 88 år gammel. Hans popularitet indledtes i stumfilm, og den øgedes kun ved lydfilmens gennembrud. Chaplin lavede ca. 60 korte film og adskillige længere og regnes for at være et af filmkunstens største navne.

  • 1920 • Tourskongressen 1920

    Det franske socialistparti trådte sammen i Tours for at afgøre, om partiet skulle tilslutte sig Tredje Internationale. Blandt andet var Moskvas lederrolle et debatpunkt. Det endte med, at partiet blev delt, og at PCF, det franske kommunistparti, blev skabt.

  • 1643 • Christmas Island

    Christmas Island i Det Indiske Ocean blev opdaget. Øen blev erklæret britisk i 1800-tallet og overgik til Australien i 1958. Den har et rigt dyre- og planteliv med bl.a. millioner af krabber.

  • 1642 • Isaac Newton

    Den engelske fysiker, matematiker og astronom Isaac Newton blev født ind i en herregårdsfamilie. Æblet faldt langt fra stammen: Newton blev en af historiens største naturvidenskabsmænd med bl.a. opstillingen af den almene tyngdelov og andre love i fysik. Newton døde i 1727.

Referér til denne tekst ved at skrive:
25. december i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193511



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 25. december
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...