• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

25. april

Vis hele året

  • 2015 • Nepal

    Nepal blev ramt af et kraftigt jordskælv, der forårsagede store ødelæggelser og kostede mere end 8700 menneskeliv. Blandt de berørte områder var hovedstaden, Kathmandu.

  • 2000 • Niels Viggo Bentzon

    Den danske komponist og pianist Niels Viggo Bentzon døde, 80 år gammel. Han skrev over 600 værker inden for næsten alle stilarter, udtryksformer og genrer, bl.a. 23 nummererede symfonier, ni klaverkoncerter og 14 strygekvartetter.

  • 1995 • Ginger Rogers

    Den amerikanske skuespiller Ginger Rogers døde, 83 år gammel. Hun blev især kendt som Fred Astaires dansepartner i bl.a. Top Hat og Swing Time. Hun spillede dog også dramatiske roller og fik en Oscar for Kitty Foyle.

  • 1974 • Nellikerevolutionen

    En militæropstand i Portugal væltede diktator Marcelo Caetano og afsluttede næsten 50 års diktatur. Diktaturet faldt på mindre end ét døgn og uden større modstand. Det fredelige forløb markeredes symbolsk, ved at man satte nelliker i geværløbene.

  • 1964 • Den Lille Havfrue

    Københavnere og byens turister måtte konstatere, at Den Lille Havfrue i løbet af natten var blevet udsat for hærvæk. Hun var blevet halshugget. Jørgen Nash, der var mistænkt som enten gerningsmand eller involveret, vedgik i 1998 halshugningen.

  • 1940 • Al Pacino

    Den amerikanske skuespiller Al Pacino blev født. Han er en af sin generations betydeligste karakterskuespillere. Han har ydet store præstationer i bl.a. Godfather-filmene, Købmanden i Venedig og En duft af kvinde, for hvilken han fik en Oscar.

  • 1900 • Wolfgang Pauli

    Den østrigske fysiker Wolfgang Pauli blev født. Han var med til at udforme kvantemekanikken og fik nobelprisen for Pauliprincippet, som er det forhold, at to elektroner ikke kan befinde sig i samme kvantetilstand. Pauli døde i 1958.

  • 1848 • J.Th. Lundbye

    Den danske maler, tegner og grafiker Johan Thomas Lundbye døde. Han blev kun 29 år gammel; han blev som soldat dræbt af et vådeskud. Lundbye nåede alligevel at blive en af guldalderens betydeligste landskabsmalere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 25. april i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=188901



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 25. aprilMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...