• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

24. marts

Vis hele året

  • 1999 • Kosovo

    Efter ugers resultatløse forhandlinger indledte NATO luftbombardementer af serbiske enheder og stillinger i Kosovo og Serbien for at tvinge de serbiske styrker ud af Kosovo.

  • 1989 • Exxon Valdez

    Supertankeren Exxon Valdez stødte på grund i farvandet ud for Alaska og lækkede 40.000 t råolie, hvorved den skabte en af de største olieforureningskatastrofer nogensinde. Omkring 200.000 havfugle og et stort antal havoddere, hvaler, sæler og laks omkom.

  • 1976 • B.L. Montgomery

    Den britiske officer Bernhard Law Montgomery døde, 88 år gammel. Han blev feltmarskal 1944 og ledede samme år de britiske landstyrker under invasionen i Frankrig. Han modtog i maj 1945 den tyske kapitulation i bl.a. Danmark.

  • 1971 • Arne Jacobsen

    Den danske arkitekt og industrielle designer Arne Jacobsen døde, 69 år gammel. Han blev internationalt kendt som en af de førende nordiske fortolkere af den funktionalistiske arkitektur. Ordet "totalløsning" blev et meningsfuldt begreb med Arne Jacobsen.

  • 1926 • Dario Fo

    Den italienske dramatiker og teaterkunstner Dario Fo blev født. Han er kendt for sine farceagtige og stærkt satiriske, samfundskritiske stykker, fx En tilfældig anarkists hændelige død. Han modtog Sonningprisen 1981 og nobelprisen i litteratur 1997. Dario Fo døde i 2016.

  • 1899 • folkeskolen

    Ordet "folkeskole" blev for alvor en del af det danske sprog ved vedtagelsen af Folkeskoleloven. Skolens tidligere betegnelse var almueskole og borger- og almueskole.

  • 1848 • de slesvigske krige

    1. Slesvigske Krig eller Treårskrigen brød ud, da slesvig-holstenerne indtog fæstningen i Rendsborg. Krigen var både en dansk borgerkrig og en international konflikt med stormagterne Rusland og Storbritannien som politiske aktører.

  • 1844 • Bertel Thorvaldsen

    Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen døde, 73 år gammel. Han er en af nyklassicismens betydeligste billedhuggere, og hans indflydelse på dansk skulptur blev dybtgående og langvarig.

  • 1794 • Jacques René Hébert

    Den franske journalist og politiker Jacques René Hébert døde i guillotinen sammen med sine trosfæller, hébertisterne. Robespierre, der stod bag arrestationen og henrettelsen, slog følgeskab med Hébert senere samme år. Hébert blev 36 år gammel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
24. marts i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=188281



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 24. marts
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...