• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

24. januar

Vis hele året

  • 41 • Gajus Julius Caesar Germanicus Caligula

    Den romerske kejser Gajus Julius Caesar Germanicus med tilnavnet Caligula blev myrdet. Caligula, der beskrives som pervers og ondskabsfuld, blev blot 28 år gammel.

  • 1965 • Winston S. Churchill

    Den britiske statsmand og forfatter Winston S. Churchill døde, 90 år gammel. Han var premierminister 1940-45 og 1951-55. Han fik i 1953 nobelprisen i litteratur.

  • 1928 • Desmond Morris

    Den britiske zoolog Desmond Morris blev født. Han er især kendt for at beskæftige sig med det biologiske grundlag for menneskets adfærd, fx i bogen Den nøgne abe.

  • 1924 • Sankt Petersborg

    Den russiske by Petrograd blev omdøbt til Leningrad efter den succesfulde revolutionær Vladimir Lenin. I dag har byen sit oprindelige navn fra før 1. Verdenskrig, Sankt Petersborg.

  • 1752 • Muzio Clementi

    Den italienske komponist Muzio Clementi blev født. Ud over selv at komponere bl.a. sonater og etuder udgav Clementi andre komponisters værker på sit forlag i London. Han havde desuden egen klaverfabrik. Han døde i 1832.

  • 1746 • Gustav 3

    Gustav 3., konge af Sverige fra 1771, blev født. Han gennemførte flere reformer under påvirkning af oplysningstidens idéer. Han blev myrdet i 1792 ved et maskebal.

  • 1712 • Frederik 2. den Store

    Frederik 2. den Store, konge af Preussen 1740-86, blev født. Under ham oplevede Preussen for alvor stormagtstatus. Frederik døde i 1786.

  • 1648 • Den Westfalske Fred

    Spanien og De Forenede Nederlande indgik en fred, hvorunder De Forenede Nederlande blev anerkendt som selvstændig stat.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 24. januar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=187046



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 24. januarMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...