Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

24. august

Vis hele året

  • 79 • Vesuv

    Vulkanen Vesuv i Italien gik i udbrud. I alt blev 4 km3 aske slynget ud af vulkanen under udbruddet, der varede 19 timer, og byerne Pompeji, Herculaneum og Stabiae blev begravet. Den kendte forfatter Gajus Plinius Secundus døde under sin ihærdige udforskning af fænomenet.

  • 2004 • Elisabeth Kübler-Ross

    Den schweiziskfødte amerikanske psykiater Elisabeth Kübler-Ross døde, 78 år gammel. Baseret på interviews med 500 døende patienter skrev hun Døden og den døende. I bogen beskriver hun som den første de faser, der ofte gennemgås, når døden nærmer sig.

  • 1991 • Ukraine

    Ukraine erklærede sig for selvstændigt. Ukraine ligger nord for Sortehavet og er 14 gange større end Danmark. En demokratisk forfatning er indført, men regimet er blevet kritiseret for autoritære tendenser.

  • 1943 • Holger Danske

    Den københavnske modstandsorganisation Holger Danske udførte en sabotageaktion mod udstillingsbygningen Forum. I alt udførte gruppen ca. 100 sabotageaktioner, og på foranledning af Frihedsrådet likvideredes ca. 200 stikkere.

  • 1929 • Yassir Arafat

    Den palæstinensiske politiker Yassir Arafat blev født. Han var formand for PLO fra 1969 og ledende i den væbnede kamp mod Israel, men stod siden for en mere kompromissøgende politik. Arafat døde i 2004.

  • 1635 • Peder Schumacher Griffenfeld

    Den danske rigskansler Peder Schumacher Griffenfeld blev født. Han blev kammersekretær 1665 og udformede Kongeloven, enevældens forfatning. Han var rigskansler 1674-76. Griffenfeld døde i 1699.

Referér til denne tekst ved at skrive:
24. august i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=191128



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 24. august
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...