• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

24. april

Vis hele året

  • 2006 • Nepal

    Gyanendra, konge af Nepal, genindsatte parlamentet, som han opløste i 2002. Forud for genindsættelsen var der massive landsdækkende protester. Siden flerpartidemokratiets indførelse i 1990, og særligt efter maoisternes oprør fra 1996, har Nepal befundet sig i en konstant politisk krise.

  • 1990 • Hubble-teleskopet

    Den astronomiske forskningssatellit Hubble-teleskopet blev opsendt. Teleskopet kredser om Jorden i 600 km højde og sender billeder af Universet tilbage til Jorden. Astronauter har gennemført fire servicebesøg på teleskopet.

  • 1955 • Klaus Riskær Pedersen

    Den danske finansmand og EU-parlamentariker Klaus Riskær Pedersen blev født. Han opbyggede i 1980'erne et finansimperium og senere internetudbyderen Cybercity. Han er flere gange blevet dømt for mandatsvig og bedrageri.

  • 1920 • Jørgen Clevin

    Den danske tegner og forfatter Jørgen Clevin blev født. Clevin er mest kendt for sine børne- og ungdomsudsendelser i radio og tv, hvor han opfordrede lyttere og seere i alle aldre til at klippe, klistre og tegne med. Clevin døde i 1993.

  • 1916 • Påskeoprøret

    Den irske opstand mod det britiske styre indledes. Efter fem dage måtte de ca. 1200 oprørere overgive sig, men opstanden kom til at danne grobund for oprettelsen af IRA få år senere.

  • 1904 • Willem de Kooning

    Den nederlandsk-amerikanske billedkunstner Willem de Kooning blev født. Han var en af de betydeligste repræsentanter for abstrakt ekspressionisme. Han malede bl.a. kvindeskikkelser med blottede tænder i grelle farvesammensætninger. Kooning døde i 1997.

  • 1731 • Daniel Defoe

    Den britiske forfatter Daniel Defoe døde, ca. 71 år gammel. Han skrev politiske skrifter, som bragte ham i både gabestok og gældsfængsel, før han skrev romanen Robinson Crusoe, der har sikret ham en varig plads i litteraturhistorien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 24. april i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=188884



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 24. aprilMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...