• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

23. juli

Vis hele året

  • 2011 • Amy Winehouse

    Den britiske soulsangerinde Amy Winehouse døde, kun 27 år gammel. Med sin store stemme var hun på højde med fortidens største jazz- og soulsangerinder. Privat havde hun problemer med stoffer og alkohol.

  • 2007 • Zahir Shah

    Zahir Shah, afghansk konge, døde. Han blev 92 år gammel. Zahir Shah blev i 1973 styrtet, men efter Talebanmilitsens fald vendte han i 2002 tilbage til Afghanistan. Han gav dog afkald på kongeværdigheden.

  • 1952 • Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

    Traktaten Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab trådte i kraft. Den var indgået med henblik på at skabe forudsætningerne for en rationel og stabil kul- og stålproduktion ved oprettelse af et fælles marked. Kul- og Stålfællesskabet dannede grundlaget for etableringen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1957.

  • 1945 • pengeombytning

    Som led i et økonomisk opgør med værnemagere efter besættelsen blev alle danske kronesedler sat ud af kraft. Kontantbeholdninger, bankindeståender, værdipapirbeholdninger m.m. blev opgjort, og kun formuer, der var opstået ad legal vej, kunne der derefter disponeres over i nye sedler.

  • 1892 • Haile Selassie

    Haile Selassie, kejser af Etiopien 1930-74, blev født. Han moderniserede administrationen og forsøgte at sikre landets selvstændighed. Han blev afsat ved et militærkup og døde i sin husarrest året efter, formodentlig dræbt.

  • 1851 • P.S. Krøyer

    Den danske maler Peder Severin Krøyer blev født i Norge. Han blev et midtpunkt for Skagensmalerne og er især kendt for sine lys- og atmosfærefyldte malerier fra Skagen i den blå time. Blandt hovedværkerne er Hip, hip, hurra! og Sommeraften ved Skagen Sønderstrand. Krøyer døde i 1909.

  • 1373 • Birgitta

    Den hellige Birgitta døde i Rom, ca. 70 år gammel. Hendes mange syner og åbenbaringer blev samlet i Revelationes coelestes (Himmelske åbenbaringer). Birgitta grundlagde sin egen klosterorden, Birgittinerordenen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
23. juli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190574



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 23. juli
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...