• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

23. december

Vis hele året

  • Årligt • KFX-indekset

    Hvert år på denne dag bestemmes KFX-indekset ud fra de 20 mest omsatte aktiefondskoder.

  • 2000 • Victor Borge

    Den dansk-amerikanske pianist og komiker Victor Borge døde, 91 år gammel. Han var verdensberømt som musikalsk entertainer, bl.a. med one-man-showet Comedy in Music.

  • 1986 • Voyager

    Det amerikanske forsøgsfly Voyager landede i Californien. Flyet havde været i luften i ni dage og havde som det første nogensinde gennemført en flyvning rundt om Jorden uden mellemlandinger eller optankning. Burt Rutan konstruerede flyet.

  • 1979 • Peggy Guggenheim

    Den amerikanske kunstsamler Peggy Guggenheim døde, 81 år gammel. Hun drev et galleri i New York, var kortvarigt gift med Max Ernst og åbnede i 1951 The Peggy Guggenheim Collection i Venedig.

  • 1943 • Silvia

    Silvia, svensk dronning, blev født i Tyskland. Hun blev i 1976 gift med den svenske konge, Carl 16. Gustaf. Silvia har bidraget stærkt til fornyelsen af det ellers stive og traditionsprægede svenske kongehus.

  • 1911 • Niels K. Jerne

    Niels K. Jerne, dansk læge og immunolog, blev født. Jernes teori om, at organismen har antistoffer, der er dannet, før organismen angribes af fremmede stoffer, har vist sig at være rigtig. Jerne, der er blandt de danske nobelpristagere, døde i 1994.

  • 1888 • Vincent van Gogh

    Vincent van Gogh skar sit venstre øre af efter skærmydsler med kollegaen Paul Gauguin. Hans mentale sammenbrud medførte en indlæggelse på sindssygehospitalet i Saint-Rémy, hvor han malede nogle af sine stærkeste værker.

Referér til denne tekst ved at skrive:
23. december i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193471



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 23. december
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...