• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

23. april

Vis hele året

  • Årligt • Verdens Bogdag

    UNESCOs Verdens Bogdag markeres med udstillinger, oplæsninger og andre aktiviteter i lande overalt i verden. Ikke blot bogen er i centrum, men også ophavsretten.

  • 1985 • perestrojka

    Perestrojka, der betyder 'omstrukturering', blev lanceret som nøgleordet i et nyt program for Sovjetunionens Kommunistiske Parti af Mikhail Gorbatjov. Reformprogrammet skulle ændre sovjetsystemet i demokratisk retning.

  • 1950 • Holger K. Nielsen

    Den danske politiker Holger Kirkholm Nielsen blev født. Han var formand for Socialistisk Folkeparti 1991-2005 og kom til at spille en fremtrædende rolle i udformningen af de fire danske forbehold efter folkeafstemningen om Maastrichttraktaten i 1992.

  • 1940 • Regiment Nordland

    Enheden Regiment Nordland i det tyske Waffen-SS blev oprettet. Formålet var at tiltrække frivillige fra Danmark, Norge og Sverige. Regimentet deltog i kampene på Østfronten under 2. Verdenskrig.

  • 1902 • Halldór Laxness

    Den islandske forfatter Halldór Laxness blev født. Han blev en af 1900-tallets betydeligste romanforfattere. Han skrev bl.a. romanerne Salka Valka og Det genfundne paradis. Laxness døde i 1998.

  • 1858 • Max Planck

    Den tyske fysiker Max Planck blev født. Han lagde grunden til kvantemekanikken, da han antog, at elektromagnetisk energi kun kan udsendes og absorberes i bestemte mængder, kvanter. Han fik nobelprisen i 1918 og døde i 1947.

  • 1616 • Miguel de Cervantes Saavedra

    Den spanske forfatter Miguel de Cervantes døde, 68 år gammel. Han fik med romanen Don Quixote afgørende betydning for eftertidens romankunst. Fantasten Don Quixote og hans snu væbner Sancho Panza udgør en af verdenslitteraturens berømteste modsætninger.

  • 1616 • William Shakespeare

    Den engelske digter og skuespilforfatter William Shakespeare døde. Han blev 52 år. Hans sproglige musikalitet, stykkernes opbygning og idéverden samt skildringen af menneskers grundkonflikter og eksistentielle vilkår har gjort ham til den nok mest kendte og levende forfatter i verdenslitteraturen. Blandt hans hovedværker er Hamlet, Kong Lear og Romeo og Julie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
23. april i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=188866



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 23. april
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...