• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

22. oktober

Vis hele året

  • Årligt • Les Saintes-Maries-de-la-Mer

    Jomfru Marias halvsøstre Maria Klopas og Maria Salome samt Maria Magdalene fejres årligt i den franske by Les Saintes-Maries-de-la-Mer, hvortil de angiveligt skulle have flygtet. Deres tjener hed Sara og var sort. Der festes også i maj måned.

  • 1986 • Ye Jianying

    Den kinesiske general Ye Jianying døde, 89 år gammel. Han var en af de oprindelige ti marskaller i den kinesiske hær. Siden blev han medlem af politbureauet og forfremmet til dets stående udvalg, hvor han sad indtil 1985.

  • 1973 • Oktoberkrigen

    Efter 18 dages krigshandlinger mellem Israel på den ene side og Syrien og Egypten på den anden blev der via FN indgået våbenhvile. Kampene stod dog på endnu nogle dage.

  • 1969 • Led Zeppelin

    Den britiske rockgruppe Led Zeppelin udgav deres anden lp, II. Pladens blanding af hård bluesbaseret rock, ekspressiv vokal og virtuost guitarspil vandt et stort publikum, bl.a. på grund af hittet Whole Lotta Love, og har haft stor betydning for udviklingen af heavy metal.

  • 1920 • Timothy Leary

    Den amerikanske forfatter og psykolog Timothy Leary blev født i Springfield, Massachusetts. Han er bl.a. kendt for sine eksperimenter med euforiserende stoffer i ungdomsoprørets periode. Han dannede også en LSD-religion. Leary døde i 1996.

  • 1919 • Doris Lessing

    Den britiske forfatter Doris Lessing blev født. Græsset synger er en tæt skildring af racisme, bornerthed og seksuel frustration på en poor-white farm i Rhodesia, mens Sommeren før mørket er en klassiker inden for kvindelitteraturen. Doris Lessing fik Nobelprisen 2007.

  • 1906 • Paul Cézanne

    Den franske maler Paul Cézanne døde, 67 år gammel. Han skabte et strengt opbygget formsprog med en fladebetonet komposition og blev en central skikkelse i modernismens billedkunst.

  • 1811 • Franz Liszt

    Den ungarske komponist og klavervirtuos Franz Liszt blev født. Han skrev både bearbejdelser af andre komponisters værker og original musik, bl.a. Ungarske rapsodier. Liszt, hvis svigersøn hed Richard Wagner, døde i 1886.

Referér til denne tekst ved at skrive:
22. oktober i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=192241



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 22. oktober
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...