• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

21. august

Vis hele året

  • 2016 • håndbold

    Det danske herrelandshold i håndbold vandt den første OL-medalje nogensinde, endda af guld, da de slog Frankrig i finalen i Rio.

  • 1968 • Tjekkoslovakiet

    Tjekkoslovakiet blev invaderet af Warszawapagten. Det betød en ende på Pragforåret, den reformproces, der siden januar havde fundet sted i landet.

  • 1959 • Hawaii

    Hawaii blev USA's 50. (og den senest tilkomne) stat. Hawaii er en øgruppe, der udgør toppen af en 3000 km lang undersøisk vulkankæde. På øerne findes en række store militærbaser, bl.a. Pearl Harbor.

  • 1943 • Henrik Pontoppidan

    Den danske forfatter Henrik Pontoppidan døde, 86 år gammel. Pontoppidan er internationalt anerkendt som det store forbillede for den realistiske roman. Blandt hans værker er Det forjættede land og Lykke-Per. Pontoppidan modtog nobelprisen i 1917 (delt med Karl Gjellerup).

  • 1915 • Raquel Rastenni

    Den danske sangerinde Raquel Rastenni blev født. Hun var tilknyttet Kai Ewans' orkester, men måtte som jøde flygte til Sverige i 1943. Efter krigen blev hun den første i Danmark, der solgte over 1 mio. album. Raquel Rastenni døde i 1998.

  • 1805 • August Bournonville

    Den danske danser, koreograf og balletmester August Bournonville blev født. Han var fra 1830 balletmester ved Den Kongelige Ballet. Her skabte han ca. 50 romantiske og nationale balletter, bl.a. Sylfiden, Napoli og Et Folkesagn. Bournonville døde i 1879.

Referér til denne tekst ved at skrive:
21. august i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=191081



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 21. august
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...