• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

20. februar

Vis hele året

  • 2010 • Alexander Haig

    Den amerikanske politiker og officer Alexander Haig døde, 85 år gammel. I løbet af sin karriere var han bl.a. udenrigsminister Kissingers militære rådgiver, NATOs øverstkommanderende i Europa og udenrigsminister under præsident Reagan.

  • 2007 • Carl-Henning Pedersen

    Den danske maler Carl-Henning Pedersen døde. Han blev 93 år gammel. Med poetisk og fabulerende farveglæde har han skildret et fantasifuldt univers med sol, stjerner, slotte og fabelvæsner.

  • 2005 • Hunter S. Thompson

    Den amerikanske forfatter og journalist Hunter S. Thompson, skaberen af den såkaldte gonzo-journalistik, døde, 67 år gammel.

  • 1962 • rumfart

    Astronauten John Glenn var den første amerikaner, der blev sendt i kredsløb om Jorden. Det første menneske i rummet var russeren Jurij Gagarin, der i april 1961 gennemførte et enkelt kredsløb om Jorden. Første kvinde i rummet var russeren Valentina Teresjkova i juni 1963.

  • 1925 • Robert Altman

    Den amerikanske filminstruktør Robert Altman blev født. Hans gennembrud var krigssatiren MASH. Siden lavede han bl.a. hollywoodsatiren The Player og Short Cuts. Altman døde i 2006.

  • 1909 • futurisme

    Futurismens manifest blev publiceret i den franske avis Le Figaro. Kunstretningen blev lanceret af den italienske digter F.T. Marinetti og mente, at det var kunstens opgave at forkaste traditioner og dyrke det moderne liv, dets fart og bevægelse.

  • 1886 • Peter Freuchen

    Den danske polarforsker og forfatter Peter Freuchen blev født. Han rejste i Grønland, bl.a. med Knud Rasmussen, og i Canadas arktiske egne. Freuchen var med til at grundlægge Eventyrernes Klub. Han døde i 1957.

  • 1865 • Bondevennerne

    Den norske politiske organisation Bondevennerne blev stiftet. Den vandt betydelig udbredelse og var en af forudsætningerne for den senere organisering af Venstre i Norge.

  • 1513 • Hans

    Hans, konge af Danmark, Norge og Sverige, døde. Han blev 58 år gammel. Regeringsperioden var præget af krige med Ditmarsken og hansestæderne samt oprør i Sverige, der løsrev sig fra unionen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peytz Administrator 52: 20. februar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=187625



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 20. februarMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Ekspert

    Redaktionen