• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

2. januar

Vis hele året

  • Årligt • anomalistisk år

    Jorden passerer det punkt i sin bane, som ligger nærmest Solen: perihelium. Tidsrummet fra en passage af punktet til den næsten kaldes et anomalistisk år.

  • 2009 • Inger Christensen

    Den danske forfatter Inger Christensen døde, 74 år gammel. Hun skrev såvel digte som romaner; hendes poetiske hovedværk er det om tiden, kærligheden og døden, komponeret over talsystemer og lingvistiske begreber.

  • 1977 • Erroll Garner

    Den amerikanske jazzpianist Erroll Garner døde, 55 år gammel. Han opnåede stor popularitet med en swingende spillestil og er kendt for sine fantasifulde introduktioner

  • 1935 • Charles Lindbergh

    I USA indledtes retssagen mod den tyskfødte tømrer Bruno Richard Hauptmann, der var sigtet for bortførelsen af og drabet på flyveren Charles Lindberghs søn.

  • 1905 • Den Russisk-japanske Krig 1904-05

    De russiske tropper i flådehavnen Port Arthur overgav sig, efter at japanerne havde indtaget byen. Rusland og Japan kæmpede om kontrollen med Manchuriet og Korea.

  • 1895 • Folke Bernadotte

    Den svenske adelsmand Folke Bernadotte blev født. Han var i 1945 leder af en Røde Kors-hjælpeaktion, der førte ca. 30.000 koncentrationslejrfanger fra Tyskland til Sverige. Han blev senere FN-mægler i Palæstina, men blev myrdet i 1948.

  • 1783 • C.W. Eckersberg

    Christoffer Wilhelm Eckersberg, dansk guldaldermaler og professor ved Kunstakademiet, blev født. Han kaldes ofte "den danske malerkunsts fader". Han malede talrige portrætter, bl.a. Det Nathansonske familiebillede. Eckersberg døde i 1853.

  • 1587 • Anders Arrebo

    Den danske digter og præst Anders Arrebo blev født. Han kendes bl.a. for sit ufuldendte digt Hexaëmeron om Guds skabelse af verden. Arrebo var biskop i Trondheim 1618-22 og døde i 1637.

  • 1492 • Granada

    Det mauriske kongerige Granada i Sydspanien gik i opløsning efter de kristnes erobring af Granada by. Regionen blev herefter en del af Castilien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 2. januar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=186563



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 2. januarMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...