• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

2. februar

Vis hele året

  • Årligt • kyndelmisse

    Kyndelmisse er fejret siden 500-tallet til minde om Jesu fremstilling i templet 40 dage efter sin fødsel og om Marias renselsesfest. Det betragtes traditionelt som årets koldeste dag og vinterens vendepunkt.

  • 1978 • Christiania

    Højesteret fastslog, at ikke domstolene, men regering og Folketing må tage stilling til Christianias fortsatte eksistens. Christianias advokat var den samfundskritiske Carl Madsen.

  • 1943 • Slaget ved Stalingrad

    Det tyske 11. Armee-Korps under general Karl Strecker opgav al modstand under Slaget ved Stalingrad, og 90.000 tyske og tyskallierede tropper gik i fangenskab. Slaget ved Stalingrad kom til at stå som det store vendepunkt i Europa under 2. Verdenskrig.

  • 1932 • Jens Jørgen Thorsen

    Den danske billedkunstner, filminstruktør, forfatter og kritiker Jens Jørgen Thorsen blev født. Han blev bl.a. kendt for sine farvestærke abstrakt-ekspressionistiske malerier - og for en film om Jesu seksualliv. Thorsen døde i 2000.

  • 1931 • Nakskovaffæren

    Byrådssalen i Nakskov blev besat af arbejdsløse, idet De Arbejdsløses Organisation aktionerede for bedre forhold. Urolighederne medførte flere fængselsstraffe.

  • 1920 • Estland

    Den Estiske Frihedskrig blev afsluttet med en fredsaftale, hvorved Sovjetrusland anerkendte Estlands selvstændighed.

  • 1918 • Thorkild Bjørnvig

    Den danske forfatter Thorkild Bjørnvig blev født. Respekten for naturen, den kosmiske orden, indgår overalt i hans lyrik og kritik, fx essaysamlingen Begyndelsen. Bjørnvig døde i 2004.

  • 1913 • Poul Reichhardt

    Den danske skuespiller Poul Reichhardt blev født. Han blev populær som maskulin helt i talrige film, fx Mød mig på Cassiopeia og De røde heste. Han huskes også som flyttemand Olsen i tv-serien Huset på Christianshavn. Reichhardt døde i 1985.

  • 1455 • Hans

    Hans blev født. Han blev konge af Danmark og Norge i 1482 samt af Sverige i 1497. Sammen med sin bror Frederik (1.) angreb han Ditmarsken, men da de i 1500 led nederlag, gjorde svenskerne oprør og løsrev sig fra unionen. Hans døde i 1513.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 2. februar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=187243



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 2. februarMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...