• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

2. december

Vis hele året

  • 2010 • Kirsten Jacobsen

    Den danske politiker Kirsten Jacobsen døde, 68 år gammel. Hun var MF for Fremskridtspartiet i flere omgange og 1995-97 partiets politiske leder. Hun meldte sig sammen med den øvrige folketingsgruppe ud af partiet, da Mogens Glistrup i 1998 blev genoptaget.

  • 1990 • Forbundsdagen

    Det første direkte parlamentsvalg i Tyskland siden rigsdagsvalget i 1933 blev afholdt. Den Tyske Demokratiske Republik og Forbundsrepublikken Tyskland var blevet sammenlagt tidligere samme år.

  • 1967 • Sigfred Pedersen

    Den danske forfatter Sigfred Pedersen døde, 64 år gammel. Foruden at bidrage til den folkelige sangskat med bl.a. "Katinka, Katinka" skrev han natur- og kærlighedslyrik.

  • 1923 • Maria Callas

    Den græske operasanger Maria Callas blev født. Med sin dramatiske intensitet var hun den mest opsigtsvækkende operasanger i 1950'erne. "La primadonna assoluta" døde i 1977.

  • 1852 • Frankrig - det andet kejserdømme

    Også Napoleons nevø, Charles Louis Napoléon Bonaparte, blev på denne dato indsat som kejser, næsten 50 år efter Napoleon 1. Trods frihedens trange kår blev Det Andet Kejserdømme en modningstid for de demokratiske kræfter.

  • 1814 • Marquis de Sade

    Den franske forfatter og filosof Marquis de Sade døde, 74 år gammel. Han sad fængslet mere end 30 år af sit liv, hvor han skrev om lystige optrin i et fjernt slot med intensivering af pinsler og lemlæstelse af kroppe.

  • 1805 • Slaget ved Austerlitz

    Napoleon besejrede den russiske zar og den tysk-romerske og østrigske kejser ved Austerlitz i Tjekkiet. Det såkaldte tre-kejser-slag var en taktisk succes, og Østrig blev tvunget til fred.

  • 1804 • Napoleon 1

    Den tidligere konsul Napoleon Bonaparte blev kronet til kejser under navnet Napoleon 1. Det havde folket besluttet efter en afstemning. Kort forinden var Napoleon blevet udsat for et mislykket attentat.

Referér til denne tekst ved at skrive:
2. december i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193092



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 2. decemberMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...