• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

19. januar

Vis hele året

  • 2006 • New Horizons

    Der blev for første gang opsendt en rumsonde for at udforske Pluto. New Horizons, som rumsonden er navngivet, forventes at være fremme i 2015.

  • 1984 • Francesco Moser

    Den italienske cykelrytter Francesco Moser satte timeverdensrekord i Mexico og benyttede ved denne lejlighed som den første det såkaldte pladehjul.

  • 1966 • Indira Gandhi

    Indira Gandhi blev valgt til Indiens premierminister. Hun sad på posten til 1977 og igen 1980-84. Hendes styre var præget af en stærk personlig kontrol over både parti og regering.

  • 1876 • Thit Jensen

    Den danske forfatter Thit Jensen blev født. Hun engagerede sig livet igennem i forbedringen af kvindernes situation. Blandt hendes værker er romanen Stygge Krumpen. Thit Jensen døde i 1957.

  • 1839 • Paul Cézanne

    Den franske impressionistiske maler Paul Cézanne blev født. Han skulle få stor betydning for udviklingen af det moderne maleri, i særlig grad kubismen. Cézanne døde i 1906.

  • 1809 • Edgar Allan Poe

    Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe blev født. Han skrev både lyrik, kriminalnoveller og sælsomme fortællinger. I 1970'erne og 1980'erne uddeltes i Danmark hvert år en pris for bedste kriminalroman af den såkaldte Poeklubben. Poe døde i 1849.

  • 1798 • Auguste Comte

    Den franske filosof Auguste Comte blev født. Han anses som en af sociologiens grundlæggere og skabte begrebet positivisme. Comte døde i 1857.

  • 1795 • Den Bataviske Republik

    Ved Den Franske Republiks erobring af Nederlandene udråbtes området som Den Bataviske Republik. Den eksisterede til 1806.

  • 1736 • James Watt

    Den britiske opfinder James Watt blev født i Skotland. Watt indførte enheden hestekraft for effekt; siden er den moderne effektenhed watt opkaldt efter ham. Han døde i 1819.

Referér til denne tekst ved at skrive:
19. januar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=186937



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 19. januar
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...