• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

19. februar

Vis hele året

  • 1987 • Kirsten Walther

    Den danske skuespiller Kirsten Walther døde, 53 år gammel. Hun havde især succes med komiske roller og huskes bl.a. som Karla i tv-serien Huset på Christianshavn og som Yvonne i Olsen-banden-filmene.

  • 1972 • Dødens Triumf

    Dansedramaet Dødens Triumf havde premiere på Det Kgl. Teater. Forlægget var Eugène Ionescos skuespil Jeux de massacre. Forestillingen tør siges at markere en fornyelse af balletrepertoiret på Det Kgl. Teater og fik også betydning for en musikgruppe ved navn Savage Rose.

  • 1952 • Knut Hamsun

    Den norske forfatter Knut Hamsun døde, 92 år gammel. I Norge regnes han for en af de vigtigste stilfornyere i prosaen. Som naturskildrer og kærlighedsdigter hører han også til de vigtigste. Hamsun modtog nobelprisen i 1920.

  • 1948 • Pim Fortuyn

    Den hollandske politiker og sociolog Pim Fortuyn blev født. Han stiftede et parti, der bl.a. kræver totalt indvandrerstop. Han blev skudt af en miljøaktivist i 2002.

  • 1945 • Iwo-jima

    I 1945 landsattes 30.000 amerikanske marineinfanterister klokken 9 om morgenen den 19. februar på Stillehavsøen Iwo-jima, som var under japansk kontrol. Kampene kom til at vare måneder.

  • 1927 • Georg Brandes

    Den danske kritiker og litteraturforsker Georg Brandes døde, få uger efter sin 85 års fødselsdag. Med forbavsende overblik skrev han til det sidste om alt fra USA's, Latinamerikas og Sovjets nye rolle i storpolitikken til relativitetsteorien. Hans død var en forsidenyhed verdenspressen rundt.

  • 1473 • Nikolaus Kopernikus

    Nikolaus Kopernikus blev født i den polske by Toruń. Hans omfattende studier ved de bedste universiteter i verden - i Kraków, Bologna og Padova - kulminerede med en doktorgrad i kirkeret ved universitetet i Ferrara. Det blev dog som astronom, Kopernikus slog sit navn fast. Han døde i 1543.

Referér til denne tekst ved at skrive:
19. februar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=187607



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 19. februar
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...