• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

18. september

Vis hele året

  • 1983 • Kiss

    Det amerikanske rockband Kiss chokerede deres fans ved på MTV at optræde uden den makeup, der ellers var bandets væsentligste kendetegn. Først i 1996 iførte medlemmerne sig makeup igen. Kiss spillede en primitiv, fræk og hård rock med afsæt i glitterrock og heavy metal.

  • 1971 • Lance Armstrong

    Den amerikanske cykelrytter Lance Armstrong blev født. For holdet US Postal Service vandt han i 1999 Tour de France og satte indtil karrierens slutning den enestående rekord i cykelsportens historie at vinde Tour de France syv år i træk (1999-2005, i 2005 for Discovery).

  • 1970 • Jimi Hendrix

    Den amerikanske rockguitarist, komponist og sanger Jimi Hendrix blev fundet død i London efter en overdosis af alkohol, narkotika og sovepiller. Sammen med trioen The Jimi Hendrix Experience sprængte Hendrix rammerne for sceneoptræden, idet han bl.a. anslog guitarstrengene med tænderne og satte ild til instrumentet. Hendrix blev 27 år gammel.

  • 1961 • Dag Hammarskjöld

    Den svenske nationaløkonom og embedsmand Dag Hammarskjöld omkom ved et flystyrt, 56 år gammel. Han bidrog væsentligt til løsningen af Suezkrisen 1956, og tog meget selvstændige initiativer til at løse Congokrisen 1960.

  • 1931 • Manchuriet-krisen

    Japanske styrker angreb den kinesiske garnison i Mukden, Manchuriet. Angrebet var et modtræk til påstået kinesisk sabotage mod den japanskkontrollerede sydmanchuriske jernbane. De følgende krigshandlinger førte til japansk besættelse af hele Manchuriet i 1933.

  • 1905 • Greta Garbo

    Den svenske skuespiller Greta Garbo blev født. Med legendarisk skønhed og stærk, mystisk udstråling var hun en af filmhistoriens største stjerner. Hun blev en legende i sin egen tid. Hun lod sig aldrig fotografere uden for studiet og gav aldrig interviews. Greta Garbo døde i 1990.

  • 1844 • jernbane

    Altona-Kiel-banen, den første jernbane i det daværende danske monarki, blev indviet. Inden banen blev åbnet, udbrød der nærmest jernbaneaktiehysteri i Tyskland. Den danske stat benyttede lejligheden til at afhænde hovedparten af sine aktier i banen med gevinst, og samtidig blev der tegnet aktier i en bane mellem København og Roskilde.

  • 1834 • Athen

    Athen blev hovedstad for den nyoprettede græske nationalstat, og kong Otto gjorde sit indtog. Athen blev herefter opbygget som moderne storby af græske og udenlandske arkitekter, herunder danskerne Christian og Theophilus Hansen.

  • 1709 • Samuel Johnson

    Den britiske forfatter Samuel Johnson blev født. Som moralsk kommentator, ordbogsforfatter, lyriker m.m. var han en af 1700-tallets førende kulturpersonligheder. Hans bedst kendte digt er det lange The Vanity of Human Wishes. Johnson døde i 1784.

Referér til denne tekst ved at skrive:
18. september i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=191602



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 18. septemberMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...