• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

18. juli

Vis hele året

  • 1995 • Montserrat

    Vulkanen Soufriere Hills på øen Montserrat i Caribien gik i udbrud. Siden har voldsomme og langvarige udbrud ødelagt hovedstaden Plymouth; de fleste indbyggere er emigreret, og øen er ikke længere et idyllisk turistmål.

  • 1976 • Nadia Comăneci

    Den 14-årige rumænske gymnast Nadia Comăneci opnåede som den første et rent 10-tal ved OL. Syv gange i alt opnåede hun denne karakter under stævnet, og hun vandt fem medaljer.

  • 1925 • Mein Kampf

    Første bind af Mein Kampf udkom. Adolf Hitler skrev i to bind om sit liv og sine politiske idéer og mål. I 1930 var der solgt næsten 20000 eksemplarer af værket; ved Tysklands fald i 1945 var det trykt i omkring 10 mio. eksemplarer på tysk og oversat til 16 sprog.

  • 1918 • Nelson Mandela

    Den sydafrikanske politiker Nelson Mandela blev født. Mandela blev i 1950'erne en ledende skikkelse i befrielsesbevægelsen ANC og dermed i kampen mod apartheid. 1962-90 var han fængslet. Han blev i 1994 landets første demokratisk valgte præsident. Han sad på posten til 1999.

  • 1892 • Thomas Cook

    Den britiske rejsepioner Thomas Cook døde. Han blev 83 år. Han grundlagde i 1841 verdens første rejsebureau i London.

  • 1817 • Jane Austen

    Den britiske forfatter Jane Austen døde, 41 år gammel. Hendes realistiske, psykologisk fintmærkende romaner om middelklassens liv er blevet klassikere i engelsk litteratur, fx Fornuft og følelse, Stolthed og fordom og Emma.

  • 1374 • Francesco Petrarca

    Den italienske digter og humanist Francesco Petrarca døde, 69 år gammel. Hans latinske forfatterskab betog samtiden, men hans verdenslitterære ry hviler på hans kærlighedsdigte på italiensk, sonetter og canzoner. På dansk findes et udvalg i Til Laura.

Referér til denne tekst ved at skrive:
18. juli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190494



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 18. juliMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...