• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

17. oktober

Vis hele året

  • 2013 • Yahya Hassan

    Den danske digter Yahya Hassan, der har palæstinensisk baggrund, debuterede med digtsamlingen YAHYA HASSAN. Digtsamlingen nåede på kort tid et oplag på 100.000 og medførte voldsom debat, bl.a. om integration og ytringsfrihed.

  • 1997 • Jens Lindhard

    Den danske teoretiske fysiker Jens Lindhard døde i en alder af 75 år. Som ung forsker var han assistent for Niels Bohr og som professor på Århus Universitet kendes han bl.a. for sin videreførelse af Bohrs arbejder med beskrivelse af hurtige atomare partiklers indtrængning i stof.

  • 1968 • De Olympiske Lege

    De to amerikanere Tommie Smith og John Carlos vandt hhv. guld- og bronzemedalje i 200 m-løb ved OL i Mexico. Iført sorte handsker demonstrerede de med knyttede næver på sejrsskamlen imod racismen i USA. To dage efter blev de suspenderet af den amerikanske OL-delegation og sendt hjem.

  • 1912 • Palads Teatret

    Biografen Palads Teatret åbnede i den lukkede Københavns Hovedbanegård. Med sine 2500 pladser blev det Nordeuropas største forlystelsescenter og byens fineste biograf. Stedets kapelmester hed en årrække Jacob Gade.

  • 1849 • Frédéric Chopin

    Den polsk-franske komponist og pianist Frédéric Chopin døde, 39 år gammel. Han komponerede især for klaver og regnes for en af 1800-tallets betydeligste klaverkomponister.

  • 1604 • spøgeri

    Den jyske adelsdame Ingeborg Skeel døde i sit hjem på Voergård i Vendsyssel, ca. 59 år gammel. Det siges, at Ingeborg Skeel, kendt som en driftig bygherre og godsejer, endnu spøger på gården.

Referér til denne tekst ved at skrive:
17. oktober i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=192142



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 17. oktoberMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...