• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

17. december

Vis hele året

  • 1989 • The Simpsons

    Den amerikanske tegnefilmserie The Simpsons om den jævne forstadsfamilie Simpson fik premiere. Denne satire over det amerikanske samfund er den længst løbende tegnefilmserie med international udbredelse.

  • 1967 • Venstresocialisterne

    Udbrydere fra Socialistisk Folkeparti dannede et nyt parti, Venstresocialisterne (VS). Partiet samlede mange af ungdomsoprørets og venstrefløjens grupper; i 1990'erne blev partiet en del af det valgtekniske samarbejde Enhedslisten.

  • 1955 • Kim Sjøgren

    Den danske violinist Kim Sjøgren blev født. Han har fra 1991 haft en solokarriere, der også har omfattet shows og musicals. I 2004-09 var han professor ved Det Jyske Musikkonservatorium.

  • 1939 • Admiral Graf Spee

    Det tyske lommeslagskib Admiral Graf Spee sprang i luften ud for Montevideo i Uruguay. Inden da havde det sænket adskillige britiske skibe. Admiral Graf Spee havde to søsterskibe, Lützow og Admiral Scheer, og de havde alle en stor aktionsradius.

  • 1909 • Leopold 2

    Belgiens kong Leopold 2. døde, 74 år gammel. Ud over bestræbelser på at styrke økonomien og igangsætte byggeforetagender var han engageret i kolonikapløbet i Afrika og berygtet for sit styre af Congo.

  • 1907 • Lord Kelvin

    Den skotske fysiker William Thomson, bedre kendt som Lord Kelvin, døde, 83 år gammel. Kelvin var en aktiv herre, der bl.a. var med til at grundlægge termodynamikken og bidrog til arbejdet med at lægge det første permanente fungerende telegrafkabel over Atlanterhavet.

  • 1903 • flyvemaskine (historie)

    Et motordrevent fly fløj for første gang — i 12 sekunder. Det skete i North Carolina, USA. Flyet var konstrueret af de to cykelmekanikere og brødre Wilbur og Orville Wright. Denne dato regnes for flyvningens fødselsdag.

  • 1830 • Simón Bolívar

    Den sydamerikanske frihedshelt Simón Bolívar døde på vej i eksil, 46 år gammel. Han befriede Venezuela, Colombia, Ecuador, Peru og Bolivia fra spanierne. Hans drøm om et sydamerikansk statsforbund gik dog ikke i opfyldelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
17. december i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193367



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 17. december
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...