• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

17. august

Vis hele året

  • 1999 • Izmit

    Et jordskælv ramte det nordlige Tyrkiet og dræbte 17000 mennesker. Store dele af byen Izmit og en række nærliggende byer blev ødelagt. Den Anatolske Forkastning, der i øst-vest-gående retning gennemskærer det nordlige Tyrkiet, forårsager jævnligt store jordskælv i området.

  • 1987 • Rudolf Hess

    Den tyske politiker Rudolf Hess døde, 93 år gammel. Han spillede en central rolle inden for det tyske nazistiske parti, NSDAP, og var fra 1933 Hitlers stedfortræder. Han blev idømt livsvarigt fængsel ved Nürnbergprocessen 1946 og døde i Spandaufængslet i Berlin som den sidste af de dømte nazistiske krigsforbrydere.

  • 1969 • Ludwig Mies van der Rohe

    Den tysk-amerikanske arkitekt Ludwig Mies van der Rohe døde, 83 år gammel. Hans værker karakteriseres af enkelhed i formen, elegante detaljer og harmoniske proportioner. Blandt hans værker er skyskraberen Lake Shore Drive i Chicago.

  • 1969 • Woodstockfestivalen

    Sidste dag af den amerikanske rockfestival Woodstock blev skudt i gang. Festivalen bød på mange af tidens største navne, bl.a. Joan Baez, Arlo Guthrie, Janis Joplin, Jimi Hendrix, Santana og The Who. 450000 mennesker deltog i festivalen, som blev et forbillede for andre festivaler, fx Roskilde Festival.

  • 1945 • Indonesien

    De indonesiske politikere Sukarno og Hatta erklærede ved Japans kapitulation efter 2. Verdenskrig Indonesien for selvstændigt. Landet, der fra 1942 havde været besat af Japan, var faktisk en hollandsk koloni. Holland accepterede først selvstændigheden efter mægling fra FN i 1949.

  • 1943 • Robert De Niro

    Den amerikanske skuespiller Robert De Niro blev født. Han anses med sit afdæmpede, stærkt indlevede spil for en af den nyere tids største skuespillere. Blandt hans film er The Godfather II, The Deer Hunter og Familieterapi.

  • 1786 • Frederik 2. den Store

    Frederik 2. den Store, konge af Preussen fra 1740, døde. Han blev 74 år gammel. Som konge viste han både militær og diplomatisk snilde og fik udvidet Preussens territorium ved erobringer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
17. august i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=191013



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 17. august
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...