• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

16. juli

Vis hele året

  • 1990 • Mogens Fog

    Den danske læge og politiker Mogens Fog døde, 86 år gammel. Han var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og indtog en ledende rolle i modstandskampen under den tyske besættelse. Senere var han medstifter af Socialistisk Folkeparti og rektor ved Københavns Universitet.

  • 1989 • Herbert von Karajan

    Den østrigske dirigent Herbert von Karajan døde. Han blev 81 år gammel. Han var en af 1900-tallets betydeligste dirigenter. Han nåede ca. 700 indspilninger, som han kontrollerede helt ud i de tekniske detaljer.

  • 1985 • Heinrich Böll

    Den tyske forfatter Heinrich Böll døde, 67 år gammel. Han står som en symbolfigur i sit hjemland og opnåede stor international anseelse. Han skrev bl.a. Hvor var du, Adam? og Gruppebillede med dame.

  • 1969 • Apolloprojektet

    Rumfartøjet Apollo 11 blev sendt afsted fra Florida med kurs mod Månen. Det var gjort adskillige gange i de forløbne ti år med ubemandede rumsonder. Denne gang var der tre astronauter ombord.

  • 1964 • Miguel Indurain

    Den spanske cykelrytter Miguel Indurain blev født. Han var 1990'ernes største cykelsportsnavn, ikke mindst i kraft af, at han som den første nogensinde præsterede at vinde Tour de France fem gange i træk.

  • 1951 • J.D. Salinger

    J.D. Salingers romandebut, The Catcher in the Rye, udkom. Den blev på dansk til Forbandede ungdom og er et af de mest originale og indflydelsesrige udtryk i den amerikanske efterkrigstid.

  • 1945 • Alamogordo

    Verdens første atombombe blev prøvesprængt. Det foregik 80 km fra den amerikanske ørkenby Alamogordo i New Mexico. Mindre end en måned senere blev to atombomber kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Tilsammen dræbte de mere end 100.000 mennesker.

Referér til denne tekst ved at skrive:
16. juli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190460



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 16. juli
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...