• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

16. januar

Vis hele året

  • 2001 • Laurent Kabila

    Laurent Kabila, congolesisk oprørsleder og præsident, blev myrdet. Han blev 61 år. Kabila kom til magten, da præsident Mobuto blev styrtet i 1997, men han formåede ikke at skabe fred i landet og ledede det yderst brutalt.

  • 1991 • Golfkrigen

    Amerikanske, britiske, franske og saudiske fly indledte det første af en række massive bombeangreb på Irak under Golfkrigen. Krigen var forårsaget af Iraks besættelse af Kuwait i august 1990. Efter få dages kampe måtte Irak kapitulere.

  • 1979 • Muhammad Reza Pahlavi

    Shahen af Iran, Muhammad Reza Pahlavi, gik i eksil, og Iran blev omdannet til en islamisk republik med ayatollah Khomeini som leder.

  • 1977 • Leif Panduro

    Den danske dramatiker Leif Panduro døde, 53 år gammel. Han skrev bl.a. romanerne Rend mig i traditionerne og De uanstændige, der begge er filmatiseret.

  • 1969 • Jan Palach

    Den tjekkiske student Jan Palach satte ild på sig selv i protest mod den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet og den tiltagende eftergivenhed over for besættelsesmagten hos landets ledere. Palach har siden stået som et symbol på protesten mod besættelsen.

  • 1931 • Johannes Rau

    Johannes Rau, tysk politiker, blev født. Han var forbundspræsident 1999-2004. Han arbejdede især for forsoning med Israel. Rau døde i 2006.

  • 1931 • Preben Uglebjerg

    Den danske skuespiller og entertainer Preben Uglebjerg blev født. Med pågående charme markerede han sig som musical- og operettestjerne. Han døde ved en trafikulykke i 1968.

  • 1920 • forbudstiden

    Et alkoholforbud i USA trådte i kraft; såvel fremstilling som salg og transport af øl, vin og spiritus blev forbudt i hele landet. Spiritusforbruget fortsatte dog og resulterede i udbredt lovløshed. Forbudstiden varede 13 år.

  • 1901 • Fulgencio Batista

    Den cubanske officer og politiker Fulgencio Batista blev født. Han var præsident 1940-44 og 1952-59. Han undertrykte demokrati og menneskerettigheder og blev styrtet af Fidel Castro.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 16. januar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=186869



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 16. januarMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...