• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

16. april

Vis hele året

  • 2014 • Palle Simonsen

    Den danske politiker og direktør Palle Simonsen døde, 80 år gammel. Han var medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti 1968-75 og 1977-89. Han var socialminister 1982-84 og finansminister 1984-89.

  • 2012 • Mærsk Mc-Kinney Møller

    Den danske skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller døde, 98 år gammel. Han var 1965-93 A.P. Møller Gruppens øverste chef. Hr. Møller, der bl.a. forbindes med udtrykket rettidig omhu, modtog i 2000 Elefantordenen.

  • 1961 • Cuba

    Juristen Fidel Castro, der med sine guerillastyrker to år forinden havde væltet militærdiktaturet under oberst Batista, proklamerede Cuba som socialistisk stat. Cuba blev isoleret og styrkede derfor kontakten til Østbloklandene.

  • 1940 • Margrethe 2.

    Prinsesse Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid blev født. Margrethe har foruden en gruppeføreruddannelse i Kvindeligt Flyverkorps gennemført studier ved universiteterne i København, Cambridge, Aarhus, Paris og London inden for især politisk videnskab og arkæologi. I 1972 blev hun dronning af Danmark.

  • 1889 • Charlie Chaplin

    Den britiske skuespiller og instruktør Charles Spencer Chaplin blev født. Han blev en af Hollywoods største stjerner med sit mimiske og komiske talent og sin vagabondfigur med de fine manerer, det sirlige overskæg, bowlerhatten, bambusstokken og de alt for store sko. Chaplin døde i 1977.

  • 1828 • Francisco de Goya

    Den spanske maler og grafiker Francisco de Goya døde, 82 år gammel. Han var bl.a. adelens foretrukne portrættør og også kendt for et stærkt sanseligt udtryk, både hvad angår krig og erotik.

  • 1825 • J.B.S. Estrup

    Den danske politiker og godsejer Jacob Brønnum Scavenius Estrup blev født. Han var medlem af Landstinget i næsten 50 år og var dansk konseilspræsident 1875-94. I 1885 blev han udsat for et attentat, som dog mislykkedes. Estrup døde i 1913.

  • 1746 • Culloden

    9000 britiske soldater under ledelse af hertugen af Cumberland besejrede 5000 skotter fra højlandet (jakobitter) under ledelse af tronprætendenten Karl Edvard Stuart. Stuartslægten opgav herefter forsøget på at genvinde den britiske trone.

Referér til denne tekst ved at skrive:
16. april i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=188745



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 16. april
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...