• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

14. november

Vis hele året

  • 1963 • Surtsey

    Et undersøisk vulkanudbrud ud for Island tog sin begyndelse. Udbruddet varede i mere end tre år og resulterede i den nye ø Surtsey. Øen opstod på 130 m dybt vand og når 154 m op over vandoverfladen.

  • 1954 • Condoleezza Rice

    Den amerikanske politiker Condoleezza Rice blev født. Hun var national sikkerhedsrådgiver under George W. Bush. 2005-09 var hun amerikansk udenrigsminister.

  • 1948 • Charles

    Charles Philip Arthur George, prins af Wales, blev født. Den britiske tronfølger har ofte skabt opmærksomhed ved sine kritiske udtalelser om arkitektur, uddannelse m.m.

  • 1913 • Marcel Proust

    Første bind af Marcel Prousts På sporet af den tabte tid udkom. Værket blev en milepæl i 1900-tallets litteratur og et afgørende skridt mod romanens spejling af den menneskelige bevidsthed.

  • 1907 • Astrid Lindgren

    Den svenske forfatter Astrid Lindgren blev født. Hun blev den store fornyer af børnelitteraturen i 1900-tallet; med stor indlevelse i barnets verden blandede Astrid Lindgren fantasi og virkelighed, humor og kvikke replikker i en unik fortællestil. Hun døde i 2002.

  • 1840 • Claude Monet

    Den franske maler Claude Monet blev født. Han skulle blive den mest fremtrædende repræsentant for impressionismen; faktisk var det hans maleri Impression. Soleil levant, der lagde navn til kunstretningen. Monet døde i 1926.

  • 1831 • G.W.F. Hegel

    Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel døde, 61 år gammel. Hans absolutte idealisme er blevet betegnet som kulminationen af vestlig fornuftsdyrkelse.

  • 1779 • Adam Oehlenschläger

    Den danske digter Adam Oehlenschläger blev født. Hans ungdomsdigtning, bl.a. eventyrspillet Aladdin, er og bliver et højdepunkt i den danske litteratur. Oehlenschläger døde i 1850.

  • 1665 • Kongeloven

    Kongeloven blev underskrevet, hvorved den danske enevælde indførtes. Kongeloven indeholder bestemmelser om kongemagtens indhold, kongens myndighed, arvefølge mv. Den blev i 1849 afløst af Danmarks Riges Grundlov.

Referér til denne tekst ved at skrive:
14. november i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=192714



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 14. november
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...