• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

13. februar

Vis hele året

  • 2014 • Richard Møller Nielsen

    Den danske fodboldtræner Richard Møller Nielsen døde, 76 år gammel. Han var 1990-96 dansk landstræner og førte holdet til EM-sejr 1992 og gennem kvalifikation til EM 1996. Han var siden landstræner for Finland og Israel.

  • 1974 • Robbie Williams

    Den britiske sanger Robbie Williams blev født. Han blev som 16-årig medlem af boybandet Take That. Hans efterfølgende solokarriere har gjort ham til et verdensnavn.

  • 1960 • kernevåben

    Frankrig bragte sit første kernevåben til sprængning og var dermed det fjerde land, der viste sig at være i besiddelse af kernevåben. Samme årti kom den første spæde begyndelse til en begrænsning af våbenkapløbet, en prøvestopaftale for kernevåbenforsøg i atmosfæren og under vand, indgået mellem de tre lande, der havde kernevåben i forvejen, USA, Sovjetunionen og Storbritannien.

  • 1958 • DASK

    Den første danske elektroniske datamaskine eller computer, DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator), blev indviet. Arbejdslagerets kapacitet var 5 kB (kilobyte), baggrundslagerets 40 kB. DASK var vandkølet og kunne ikke flyttes. Den fyldte hele spisestuen i en villa i Valby.

  • 1916 • Vilhelm Hammershøi

    Den danske maler Vilhelm Hammershøi døde, 51 år gammel. Hans værker karakteriseres af en stram komposition, en enkel, men nuanceret, gråstemt farveholdning og en sjælfuld behandling af lys og luft. Blandt hovedværkerne er Støvkornenes dans i solstrålerne og Interiør med ung kvinde set fra ryggen.

  • 1883 • Richard Wagner

    Den tyske komponist Richard Wagner døde. Han blev 69 år gammel. Han udviklede musikdramaet som det højeste kunstneriske udtryk, hvori alle kunstarter indgår med musikken (det symfoniske) og poesien som de bærende elementer. Blandt hans værker er Tannhäuser, Lohengrin og Nibelungens ring.

  • 1542 • Katarina Howard

    Katarina Howard, Henrik 8.s femte dronning, blev henrettet, da hun muligvis havde været kongen utro.

Referér til denne tekst ved at skrive:
13. februar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=187491



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 13. februarMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...