• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

12. december

Vis hele året

  • 2013 • Villy Søvndal

    Villy Søvndal trak sig af helbredsmæssige årsager fra posten som udenrigsminister. Få dage senere trådte han ud af Folketinget.

  • 1972 • Wilson Kipketer

    Den kenyanskfødte danske løber Wilson Kipketer blev født. Han vandt VM-guld i 1995, 1997 og 1999. Ved OL i 2000 vandt han sølv, ved OL i 2004 bronze. I 1997 blev Kipketer kåret til verdens bedste atletikmand.

  • 1963 • Kenya

    Kenya erklæredes selvstændigt. Landet havde fra 1895 været britisk protektorat og fra 1920 kronkoloni. Etniske spændinger har præget det selvstændige Kenyas historie, ligesom også Afrikas aids-epidemi er gået hårdt ud over landet.

  • 1912 • Thorbjørn Egner

    Den norske forfatter Thorbjørn Egner blev født. Han skrev en række succesfulde børnebøger, som han selv illustrerede, bl.a. Karius og Baktus og Folk og røvere i Kardemomme by. Egner døde i 1990.

  • 1901 • Guglielmo Marconi

    Det lykkedes den italienske fysiker Guglielmo Marconi for første gang at sende og modtage signaler over Atlanten vha. radiotelegrafi; han fik nobelprisen i fysik i 1909. Opfindelsen reddede i 1900-tallet tusindvis af menneskeliv bl.a. til søs.

  • 1863 • Edvard Munch

    Den norske maler og grafiker Edvard Munch blev født. Han var en af ekspressionismens hovedskikkelser inden for den europæiske malerkunst. Kendt er bl.a. maleriet Skriget — også blandt museumstyve. Munch døde i 1944.

  • 1821 • Gustave Flaubert

    Den franske forfatter Gustave Flaubert blev født. Han var kompromisløs i sin søgen efter stilens perfektion og le mot juste, det helt rigtige ord. Flaubert, hvis hovedværk er Madame Bovary, døde i 1880.

  • 1813 • Sehested

    Ved byen Sehested i Slesvig-Holsten mødtes danske og tyske styrker i et slag. Selvom danskerne, som kæmpede på Napoleons side, var i undertal, lykkedes det at tilføje tyskerne et nederlag med relativt få tab.

Referér til denne tekst ved at skrive:
12. december i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193272



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 12. december
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...