• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

11. juni

Vis hele året

  • 1979 • John Wayne

    Den amerikanske filmskuespiller John Wayne døde, 72 år gammel. Han var en af Hollywoods store stjerner. Han huskes for bl.a. Diligencen, Den tavse mand og Manden der skød Liberty Valance. For sin rolle som sherif i De frygtløse modtog han en Oscar.

  • 1948 • Kjøbenhavn

    Passagerskibet Kjøbenhavn, der sejlede på ruten København-Aalborg, løb på en mine i Aaalborg Bugt. Skibet sank, og 48 mennesker mistede livet.

  • 1934 • Henrik

    Henrik, prins af Danmark, prinsgemal, blev født. De første år af sit liv levede han i Fransk Indokina; efter at have tilbragt det meste af sin barn- og ungdom i Frankrig vendte han tilbage hertil og tog studentereksamen. Han har en magistergrad i fransk litteratur og orientalske sprog.

  • 1921 • Ib Spang Olsen

    Den danske tegner, grafiker, maler og forfatter Ib Spang Olsen blev født. Hans varme og magiske streg og forunderlige blanding af realisme og eventyr kendes bl.a. fra illustrationerne til Halfdan Rasmussens Børnerim.

  • 1864 • Richard Strauss

    Den tyske komponist og dirigent Richard Strauss blev født. Selvom han ikke er en del af Strauss-slægten i Wien, kom han fra en musikalsk familie. Han virkede især i München og Weimar. Blandt hans kendteste kompositioner er det symfoniske digt Also sprach Zarathustra og operaen Salome. Strauss døde i 1949.

  • 1656 • løbedage

    Denne dag blev sammen med den 11. december fastsat som terminsdage, begge i folkemunde kaldt Fandens fødselsdag. I dag har mange lån kvartårlig eller månedlig termin.

  • 1535 • Øksnebjerg

    Under Grevens Fejde vandt hertug Christians feltherre Johan Rantzau herredømmet over Fyn ved et slag omkring Øksnebjerg. Året efter overgav Skåne og København sig til hertugen, der blev konge af Danmark som Christian 3.

Referér til denne tekst ved at skrive:
11. juni i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=189819



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 11. juni
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...