Opstalt, (af nederl. opstal 'noget opretstående', omdannet efter gestalt), i skibs- og bådebygning en tegning, der viser fartøjet, i reglen set fra styrbords side. Opstalten indgår ofte i en tegning, generalarrangementet, der ud over opstalten viser planer af de enkelte dæk og dermed giver et totalbillede af fartøjets udseende og indretning. Den udføres for store skibe ofte i skala 1:100.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.