Langskibsspantesystem, konstruktionsprincip for stålskibe. De første jern- og stålskibe blev bygget med tværskibs anbragte spanter efter samme princip, som man hidtil havde anvendt til træskibe. Med voksende skibsstørrelser blev det mere hensigtsmæssigt at anbringe side- og bundspanter og ofte også dæksbjælker langskibs over det meste af skibets længde for derved bedre at kunne optage de langskibs træk- og trykkræfter, som opstår ved skibets bevægelser i bølger og ved uens ladningsfordeling. Tværskibs styrke opnås ved tværskibs skotter og ved rammespanter. Den britiske skibskonstruktør J.W. Isherwood anses for ophavsmand til systemet, der blev indført i begyndelsen af 1900-t. og i slutningen af 1900-t. bruges til de fleste store skibe.