Et krængningsforsøg udføres for at finde den aktuelle vertikale placering af et skibs tyngdepunkt. Hvor tyngdepunktet er, har betydning for bestemmelsen af skibets stabilitet.

Det er vigtigt, at den vertikale placering af tyngdepunktet bliver fundet for let skib, altså for skibet, når der hverken er ladning eller forsyninger ombord. Når skibets letvægtstyngdepunkts placering er kendt, kan man ved stabilitetsberegninger finde stabiliteten for alle forekommende lastningstilfælde. Det er derfor vigtigt, at der bliver foretaget en nøjagtig bestemmelse af tyngdepunktet. Det er påkrævet ved lov, at der skal afholdes krængningsforsøg, og at en godkendt rapport over forsøget skal findes ombord. Hvis et skib bliver ombygget, skal der afholdes nye krængningsforsøg.

Ud fra byggetegninger og -beskrivelser kan man lave en foreløbig beregning af letvægten og tyngdepunktsplaceringen allerede på skibets projektstadium. Så bliver krængningsforsøget en praktisk efterprøvning af den allerede anslåede vægt og tyngdepunktsplacering.

Udførelse

Selve teknikken ved et krængningsforsøg er enkel. Det skal foretages i stille vand uden påvirkning af vind og strøm, med slække fortøjninger, med fjernelse af alle forbindelser til land og uden at skibet rører kajen. Det vil oftest blive udført, kort før skibet er endeligt færdiggjort, og fortrinsvis uden for normal arbejdstid, så forsøget ikke bliver påvirket af igangværende arbejde.

Inden forsøget er skibet blevet gennemgået af et hold skibsingeniører, der har foretaget optegnelse af vægt og placering af alt gods og maskineri, som ikke skal forblive ombord, og af al manglende fast udrustning. På forsøgstidspunktet skal skibets amningsmærker aflæses, og der skal tages vandprøver for måling at saltholdighed og temperatur.

Selve forsøget udføres ved, at der flyttes en passende stor vægt en kendt afstand tværskibs, så skibet krænger lidt over (maks. 5°). Her er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med vanddybde, så bunden ikke berøres ved krængningen. Visse skibstyper har sidetanke, så man kan pumpe vand fra en sidetank til den samme sidetank i modsat side, men oftest vil der være tale om flere faste vægte, som placeres på hoveddækket og flyttes successivt. Vægtene kan eventuelt være store vandsække.

Krængningen måles nøjagtigt, oftest med et langt pendul, som for eksempel kan være ophængt i et lastrum, så pendulets udslag kan måles langs en målestok på en buk på lastrummets bund. Man kan også bruge en fysisk eller elektronisk libelle, men pendulet har den fordel, at det er enkelt og derfor let at kontrollere.

Forsøget gentages nogle gange med krængninger til begge sider. Ud fra skibets såkaldte hydrostatiske data, som er beregnet ud fra tegninger af skibets skrog, kan man så ud fra krængningsprøvens resultater regne sig frem til tyngdepunktsplaceringen for skibet med den aktuelle vægtfordeling om bord.

Herefter må tyngdepunktsplaceringen korrigeres for manglende vægte og for overflødige vægte, herunder også de vægte, der er anvendt til forsøget. Først da har man fundet den endelige vertikale letvægtstyngdepunktsplacering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig