A.P. Møller - Mærsk

Historien om A.P. Møller Mærsk begynder i 1904, hvor skibsfører Peter Mærsk Møller (1836-1927) og hans søn, skibsbefragter Arnold Peter Møller, stiftede A/S Dampskibsselskabet Svendborg. I 1912 stiftede A.P. Møller Dampskibsselskabet af 1912 A/S med hjemsted i København. Et fællesrederi for tank- og linjeskibsdrift blev oprettet i 1928. De to selskaber (Svendborg og 1912) fusionerede i 2003 til A.P. Møller – Mærsk A/S. Hovedaktionær i selskaberne var A.P. Møller Fonden, der blev oprettet i 1953.

Ledelsen blev fra starten varetaget af skibsreder A.P. Møller, der byggede virksomheden op fra grunden. Han ekspanderede også udenfor rederiet – bl.a. med ejerskabet af Dansk Industri Syndikat (DISA) (først rifler, senere støberiudstyr), Roulunds Fabrikker (bremseklodser) og medejerskabet af Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Netto) i samarbejde med købmand Herman Salling. Disse virksomheder og ejerandele er siden solgt fra.

I 1965 blev A.P. Møller efterfulgt af sin søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, under hvis ledelse koncernen ekspanderede yderligere indenfor søfragt og energi.

I 1993 overtog skibsreder Jess Søderberg som den første uden for familien den øverste daglige ledelse.

Mærsk Mc-Kinney Møller fratrådte 2003 som formand for bestyrelsen. Ny bestyrelsesformand blev den administrerende direktør i Topdanmark, Michael Pram Rasmussen. Efter uenighed om virksomhedens strategi og ledelsesfilosofi mellem Mærsk Mc-Kinney Møller og dele af ledelsen måtte Jess Søderberg og to andre skibsredere forlade virksomheden i 2007.

Den øverste daglige ledelse blev derefter overtaget af den tidligere direktør for Carlsberg, Nils Smedegaard Andersen. Han blev imidlertid udskiftet af bestyrelsen i 2016 efter problemer med at skabe tilstrækkelig værdi for aktionærerne, i en tid hvor koncernen var udfordret på lave olie- og fragtpriser. Administrerende direktør for koncernen blev derefter direktøren for Maersk Line, Søren Skou (f. 1964).

Siden Dampskibsselskabet Svendborg erhvervede sit første skib, S.S. Svendborg , har antallet af skibe i rederiet været støt stigende. Selskaberne havde 11 skibe i 1914, 47 i 1939, 88 i 1965, 148 i 1993 og opererede ca. 1000 i 2006, hvoraf halvdelen var ejede. Under 1. Verdenskrig gik to skibe tabt, og i løbet af 2. Verdenskrig, hvor langt størsteparten af skibene sejlede for de allierede, mistede A.P. Møller 23 skibe ved krigsforlis med store tab af menneskeliv. I 1950 havde rederierne atter samme antal skibe som før krigen, og siden er både antallet af skibe og tonnagen af de enkelte skibe vokset.

A.P. Møller etablerede i 1917 Odense Staalskibsværft først som personlig ejet virksomhed, men i 1944 omdannet til aktieselskab. En stor del af rederiets skibe er i tidens løb leveret fra værftet, der i 1959 blev udbygget med det da nyanlagte Lindøværft. Værftet blev nedlagt i 2012.

Fra midten af 1970'erne blev linjefarten omstillet til containerfart med deraf afledt egen produktion af containere i Tinglev, siden i Kina, egne togforbindelser i USA, et net af egne lastbiltrailere og egen datastyring, der sørgede for levering af godset hos modtagerne.

Det Østasiatiske Kompagnis linjenet blev købt i 1993 og det sydafrikanske Safmarine Container Lines og den tidligere amerikanske samarbejdspartner Sea-Land Service i 1999. A.P. Møller overtog dermed disse selskabers hidtidige rutenet.

I 2005 erhvervedes yderligere det hollandske Royal P&O Nedlloyd, som sammen med MAERSK-SEALAND fra 2006 er drevet under navnet Maersk Line. Maersk Line omfattende Safmarine er verdens største containerrederi. I 2017 erhvervede Maersk Line containerrederiet Hamburg Süd, hvorved den samlede flåde øgedes til 743 containerskibe og en containerkapacitet på 3,9 mio. containere.

I 1962 fik A.P. Møller koncession til efterforskning og udvinding af råstoffer i den danske undergrund. Der blev gjort betydelige fund af olie- og gasforekomster i Nordsøen, så Danmark ud over at være blevet selvforsynende med disse energikilder fik en betydelig eksport. Eftersøgningen og udvindingen foregik i samarbejde med udenlandske olieselskaber (Shell og Chevron) og Nordsøfonden i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), hvor A.P. Møller-Mærsk havde 31,2 % af interesserne.

Koncessionen blev fornyet i 1981, men på mindre favorable vilkår. I 2003 indgik den danske stat og A.P. Møller – Mærsk en aftale om en fortsættelse af bevillingen frem til 2042.

Koncernen opnåede samtidig efterforskningsrettigheder andre steder på kloden, ligesom der blev oprettet en stor flåde af olierigge og specialfartøjer til denne gren af virksomheden. Disse fartøjer overgik i 2019 til selskabet Mærsk Drilling, der blev udskilt fra A.P Møller Mærsk og børsnoteret selvstændigt i København. I 1922 blev Mærsk Drilling afnoteret og futioneret med det texanske boreselskab Noble.

I 1970 oprettede A.P. Møller flyselskabet Maersk Air. Det blev solgt i 2005 og fusioneret med Sterling Airlines A/S til Nordens på det tidspunkt største lavprisselskab. Selskabet gik dog konkurs i 2008.

Efter en periode med lave olie- og fragtpriser blev det i 2016 besluttet at dele A.P. Møller – Mærsk i to selvstændige divisioner, så shippingforretningen, Transport & Logistics, skiltes ud fra de olierelaterede forretninger i Energy. I 2017 indgik A.P. Møller – Mærsk aftale om frasalg af Mærsk Olie og Gas A/S til det franske olieselskab Total S/A.

Frasalget skete i forbindelse med betydelige strategiske omstruktureringer i A.P. Møller Mærsk for at fokusere på kerneforretningen, transport og logistik.

Især siden 2017, hvor Jim Hagemann Snabe, tidligere direktør for den store tyske IT-selskab SAP, overtog posten som bestyrelsesformand efter Michael Prahm Rasmussen, har A.P. Møller Mærsk investeret betydeligt i digital transformation for at forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen. Dette inkluderer implementering af avancerede teknologier som kunstig intelligens, maskinlæring og blockchain for at optimere logistik- og skibsdriftsprocesser.

En række mindre vækstvirksomheder med produkter og løsninger indenfor transport og logistik er i den forbindelse købt op.

A.P Møller Mærsk havde i 2022 en rekordindtjening på 30 mia. dollars eller godt 200 mia. danske kr. før skat som følge af høje fragtrater i forlængelse af den verdensomspændende covid-epidemi. Den udløste en stærk efterspørgsel i Vesten på varer produceret i Kina og Fjernøsten i øvrigt.

I 2023 normaliseredes forholdene på fragtmarkederne og overskuddet før skat faldt til 4,3 mia. dollars – knap 29 mia. danske kroner.

I det samme år skiftede A.P. Møller Mærsk koncernchef. Søren Schou (født 1964) blev afløst af Vincent Clerk (Født 1972) der er fra Schweitz, men har lang karriere bag sig i rederiet, hvor han har arbejdet siden 1998.

Rederiet har i de senere år intensiveret sin indsats for at reducere sit CO2-aftryk. I 2023 blev nybygningen Laura Maersk, der som det første containerskib i verden sejler på grøn metanol, taget i brug.

Samtidig præsenterede A.P. Møller Mærsk sammen med A.P. Møller Holding en plan om selv at bygge metanolfabrikker over hele verden.

De to første skal ligge i Egypten ved Suez-kanalen og i Spanien ved Huelva nær Gibraltar-strædet – begge steder der er stærkt befærdet af containerskibe. Fabrikkerne skal drives af selskabet C2X, som A.P. Møller Holding ejer 80 pct. af mens Mærsk ejer de sidste 20 pct.

Skibsreder A.P. Møller og hans efterfølger og søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, deltog jævnligt i samfundsdebatten og ytrede sig, når politikerne efter deres opfattelse gik rederiets interesser for nær.

Det blev også markeret, når det ifølge rederne handlede om svigt af ”nationen Danmark”. Især var de to i perioder været kritiske overfor statens pengeforbrug til bl.a. velfærd. Således kritiserede skibsreder A.P. Møller ved studenternes nytårsfest i 1942 den danske sociallovgivning for at være formynderisk og han opfordrede danskerne til at stræbe mod selvhjulpenhed og opofrelse for fædrelandet. Han havde i samme forbindelse også nogle kritiske bemærkninger om folkestyret.

Hans søn Mærsk McKinney Møller kom især på kant med regeringen Anker Jørgensen i forbindelse med kontraktforhandlingerne om udvinding af olie og gas i Nordsøen i 1981

”Det har i alle årene været vores ambition at drive et førsteklasses foretagende, at optræde som ordentlige, retskafne forretningsfolk. Når vi laver en aftale, så opfylder vi den ordentligt og redeligt. Men statens adfærd i denne sag var ikke korrekt. Man brugte mig politisk og personligt som prygelknabe.« sagde han fx i 1981.

Den nuværende generation af A.P. Møller-familien repræsenteret ved Robert Mærsk Uggla og hans mor, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, har ikke markeret sig i samfundsdebatten i samme grad. Derimod har de søgt at redefinere familiens og A.P. Møller Gruppens rolle i det 21. århundrede.

Ifølge Robert Mærsk Uggla handler det om, hvad det vil sige at drive »nyttig virksomhed« i vor tid. Det indebærer, at A.P. Møller Holding ikke investerer i noget, blot fordi det er profitabelt. Målet skal være langsigtet ejerskab med positiv samfundseffekt.

Samtidig har de forpligtet rederiet og A.P Møllers andre virksomheder på at gå aktivt ind i den grønne omstilling, hvor målet – ikke mindst for rederiet – er at være førende på dette felt.

• A.P. Møller Fonden
• Mærsk Mc-Kinney Møller