En racon er et radarsvarefyr. Det består af en radarsender, der aktiveres af udefra kommende radarimpulser og derefter udsender signaler, som svarer til en returneret radarimpuls. Derved dannes der på radarskærmen en figur, som for eksempel kan være et morsebogstav. Mange fyr, bøjer og offshoreinstallationer er udstyret med racon.

Faktaboks

Etymologi

Racon er en sammentrækning af radar og beacon 'sømærke, fyr'.

En tilsvarende type af disse fyr er de såkaldte ramarks, som konstant udsender signaler på de mest almindelige radarfrekvenser. Fælles for racons og ramarks er altså, at de ses på radarskærmen som en signatur, således for eksempel et morsetegn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig