tankfart

Indtil slutningen af 1800-tallet blev flydende gods hovedsageligt transporteret i tønder eller i andre beholdere af tilsvarende, mindre størrelse, og disse beholdere kunne uden problemer transporteres af almindelige handelsskibe, men transport på denne måde begyndte at blive for besværlig, da behovet for olieprodukter begyndte at stige fra midten af 1800-tallet.

Bygning af egentlige tankskibe blev imidlertid først mulig, da man i midten af 1800-tallet begyndte at bygge skibe af først jern og senere stål. De første tankskibe var sejltankskibe, men fra omkring 1870 blev der også bygget damp-tankskibe. I 1886 blev der således i England bygget et tankskib på 3000 tons, Glückauf, som med sit design blev et mønster for senere tankskibsbygning.

Det var specielt fremkomsten af motorer med indre forbrænding til biler og flyvemaskiner i begyndelsen af 1900-tallet, som øgede behovet for olieprodukter og derfor også øgede behovet for transport i store tanke. Det egentlige, helt store gennembrud for olien som drivmiddel kom imidlertid i 1912, da den engelske flåde besluttede at gå fra kul til olie som fremdrivningsmiddel, idet alle andre landes flåder hurtigt fulgte efter. Siden da har behovet for olieprodukter været i stærk stigning, men der er formodning om, at olieforbruget vil toppe omkring 2035 og muligvis herefter vil begynde at falde.

I 2023 er verdens samlede dødvægtstonnage på 2,27 milliarder tons, og heraf udgør tankskibstonnagen 0,65 milliarder tons, svarende til næsten 30%.

Olietransporter kan deles i to hovedkategorier, nemlig transport af råolie og transport af egentlige olieprodukter, og man kan således betegne det som primær transport og sekundær transport.

Råolie transporteres fra de områder, hvor den udvindes, og det er især fra oliefelter omkring Den Arabiske Golf i Vestafrika, ved Sortehavet, i Nordsøen og forskellige steder i Sydamerika, at denne transport foregår. Råolieskibene er gradvist blevet større og større, idet transporten bliver billigere, jo større skibene er, men der synes alligevel at være en magisk grænse for størrelsen ved omkring 400 000 dwt. Det største tankskib i 2024 er således på 440 000 dwt, men det anvendes nu som lagerskib.

Der har dog været bygget større tankskibe, helt op til 560 000 dwt. Så store skibe er imidlertid upraktiske af flere grunde. De kræver således stor vanddybde ved anløbsstederne, og de er vanskelige at manøvrere.

Produkttankere transporterer olieprodukter fra raffinaderierne og ud til distributionsstederne for olieforbrugerne. Da der findes mange typer olieprodukter, findes der også mange typer produkttankere. De er generelt væsentligt mindre end råolietankerne, fra helt små størrelser op til 200 000 dwt, og de er ofte specialiserede til særlige produkter.

Det skal nævnes, at der også findes tankskibe af andre typer, såsom kemikalietankskibe og gastankskibe.

• tankskib
• handelsflåde
• A.P. Møller