Roskilde Airshow, tidl. Flyvningens Dage - Roskilde Airshow, tilbagevendende arrangement med flyveopvisning og udstillingsstande. Roskilde Airshow afholdes i Roskilde Lufthavn og har fundet sted hvert andet år siden 1995. Arrangementet har til formål at udbrede interessen for flyvning ved at vise så mange forskellige flytyper som muligt til publikum fra militærfly til civile fly, herunder veteranfly som de danske KZ-fly, hjemmebyggede fly, Spitfire, Mustang, F-16-fly samt balloner og helikoptere. Flyene kan dels besigtiges på jorden og dels ses i et flyveopvisningsshow. Publikum har desuden mulighed for at komme på rundflyvning i nogle af flyene ved dagens start og slutning. Arrangementet plejer at tiltrække 20.000-25.000 besøgende, og overskuddet går gennem arrangøren Foreningen Roskilde Airshow til uddannelse af privatpiloter og til formål, der vil øge interessen for flyvning.

Roskilde Airshow

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig