Motorsvævefly, svævefly forsynet med hjælpemotor. Motorsvævefly kan inddeles i to kategorier: Rejsemotorsvævefly og klapmotorsvævefly, som kan være selvstartende eller "selvstøttende".

Rejsemotorfly er med en fast motorinstallation af udseende som et let motorfly og har oftest to sæder. De kan ud over til svæveflyvning også anvendes som rejsefly med en hastighed op til 200 km/h og en rækkevidde op til 1000 km. De er også velegnede til uddannelsesflyvning med mange gentagne starter og landinger.

Klapmotorsvævefly har motor og propel, der under normal flyvning er gemt i kroppen og kun er klappet ud, mens motoren anvendes. Selvstartende motorsvævefly kan starte ved egen hjælp, mens selvstøttende klapmotorsvævefly ikke kan. Motoren anvendes her til at hjælpe flyet gennem områder uden termik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig