Malév, Magyar Légiközlekedési Vállalat, tidl. ungarsk luftfartsselskab stiftet 1946. Sovjetunionen ejede halvdelen af selskabet frem til 1954, hvor den ungarske stat overtog hele ejerskabet. Flere mislykkede privatiseringsforsøg fandt sted fra 1990'erne og frem til 2010. I 2007 blev Malév medlem af luftfartsalliancen Oneworld. Ude af stand til at betale sin gæld blev Malév i 2012 erklæret konkurs og ophørte med alle flyvninger fra den 3.2.2012.