British Airways, britisk luftfartsselskab, stiftet i 1919 under navnet Air Transport and Travel (AT&T). Selskabet fik første gang navnet British Airways i 1935, men blev i 1939 slået sammen med Imperial Airways og opdelt i British Overseas Airways Corporation (BOAC), som fortrinsvis fløj oversøiske ruter, og British European Airways (BEA), som fløj europæiske ruter. I 1972 blev BOAC og BEA slået sammen til British Airways. Det danske flyselskab SUN-AIR indgik i 1996 et franchisesamarbejde med British Airways og har siden fløjet ruteflyvninger for det britiske selskab. I 1999 var British Airways medstifter af Oneworldalliancen, og i 2011 fusionerede selskabet med Iberia under moderselskabet International Airlines Group (IAG). British Airways havde i 2014 ca. 40.000 ansatte og en flåde på 282 fly. Selskabet har årligt ca. 40 mio. passagerer.

British Airways hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig