En dræsine er inden for jernbaneteknik et let køretøj indrettet til kørsel på jernbanespor ved inspektion af banelinjer samt til befordring af tilsynsførende personale.

Faktaboks

Etymologi
Ordet blev oprindelig brugt om det foddrevne køretøj dræsinen, cyklens forløber; de tidlige jernbanedræsiner blev anset for et beslægtet køretøj.

Dræsiner var oprindelig hånddrevne; kraften leveredes af en eller to mand, der ved at trække et håndtag på en vægtstang frem og tilbage overførte kraften til hjulene. Fra ca. 1900 fremkom motordræsiner, og fra 1930'erne anvendtes som dræsiner almindelige personbiler forsynet med skinnehjul.

Af sikkerhedsgrunde er dræsinekørsel på banestrækninger, der befares af tog, nu ikke længere tilladt, og betegnelsen dræsine bruges ikke mere i praktisk jernbanedrift.

Dræsiner må ikke forveksles med troljer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig