The Rocket var verdens første effektive og mest berømte damplokomotiv. Med The Rocket vandt George Stephenson 8.10.1829 det såkaldte Lokomotivslag ved Rainhill, konkurrencen om leverance af lokomotiver til banen Liverpool-Manchester. The Rocket var hovedsagelig konstrueret af hans søn Robert Stephenson og bygget på den i 1823 åbnede fabrik Robert Stephenson & Co i Newcastle.

Faktaboks

Etymologi

Navnet betyder 'raketten' på engelsk.

I The Rocket forenedes tre opfindelser, der senere anvendtes i praktisk talt alle damplokomotiver: direkte sammenkobling af stempelstang og krumtap på drivhjul via en drivstang, anvendelse af rørkedel og anvendelse af spilddampen fra cylindrene til at skabe træk i skorstenen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig