Talgotog, Tren Articulado Ligero Goicoechea Oriol, kurvestyret tog konstrueret og udviklet i Spanien. Talgotoget er karakteriseret ved et passivt krængningssystem, korte, lave vogne og enkelthjul, som på visse udgaver af toget kan flyttes på akslen, hvorved det kan køre på forskellige sporvidder.