Den første jernbane i Sverige var privatbanen mellem Nora og Ervalla, åbnet 1856. I begyndelsen blev der anlagt mange privatbaner, mens staten byggede hovedlinjerne mellem de store byer. Privatbanerne blev dog for hovedpartens vedkommende overtaget af staten i midten af 1900-tallet.

Med indsættelse af højhastighedstoget X 2000 i 1990 var Sverige det første nordiske land, der indsatte tog med hastigheder på 200 km/h.

Sverige har ca. 11.000 km normalsporet jernbane, hvoraf ca. 7500 km er elektrificeret; elektrificeringen begyndte allerede først i 1900-tallet, og i 1950'erne var alle vigtige strækninger tilsluttet. Af svenske strækninger kan nævnes Inlandsbanan, i dag en turistbane mellem Kristinehamn og Gällivare, og Malmbanan fra Luleå til Riksgränsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig