En fruervogn er en uaffjedret rejsevogn uden kuskesæde, der fra 1200-tallet og fremefter blev benyttet af adelens kvinder. Fruervogne blev trukket af 2-4 heste, mens vognstyreren sad på den første venstre hest (saddelhesten, den nærmer hest).

Vogntypen havde i sin ældste form taget opspændt på buede spær som en amerikansk prærievogn og kaldtes derfor bespæret karm, men fik senere et mere fladt tag båret af fire søjler; se hængende karm.

Hjulene på en fruervogn var meget store og har stået på skrå, således at de brede vogne kunne køre både på de spor dannet af bondens smalle arbejdsvogne og på overdrevene mellem landsbyerne og de adelige gårde.

I Danmark er der fundet dele af fruervogne dateret til anden halvdel af 1300-tallet i voldstedet Boringholm ved Horsens.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig