En charabanc er et hestetrukket firhjulet åbent køretøj, der fremkom omkring 1875. Kuskesædet og forhjulene er placeret foran vognfadingen. Bagved er to bænke anbragt på langs, hvor passagererne sidder med front mod hinanden. Adgang til passagersæderne sker via en låge i bagenden af vognen.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra fransk char à bancs eller char-à-bancs, egentlig 'vogn med bænke'.

I mange charabancs til 6 personer kan det ene sæde fjernes og det andet drejes, så alle personer sidder i kørselsretningen, og så køretøjet kommer til at ligne en jagtvogn. Charabancs findes fra små typer med plads til to personer til store vogne, der kan rumme 12-14 personer. De store modeller blev ofte anvendt til skovtursvogne.

Vogntypen minder om en break, hvor forhjulene dog er under forreste del af vognfadingen. I nogle lande kaldes en charabanc for en wagonette 'lille vogn'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Hans Bendix Pedersen

Ville det ikke være rigtigere, at kalde det en låge i stedet for en dør. Det er noget med størrelsen der gør at det ikke kan være en dør.

Mvh
Hbendixp

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig