Skråløbsvinkel, slipvinkel, vinklen mellem den retning, et hjul peger i, og den retning, det i et sving ruller i. Pga. dæks elasticitet sker der altid en vridning af dækket, når et hjul gennemkører en kurve, således at hjulet ruller i en kurve med større radius, end dets stilling angiver. Diagonaldæk har større skråløbsvinkel end radialdæk. Se også overstyring og understyring.