Kardanled, led, som forbinder to roterende aksler således, at de kan dreje i en vinkel i forhold til hinanden. Princippet i leddet er det samme som i en kardansk ophængning.