Centralsmøring, system, der gør det muligt at smøre samtlige smøresteder på et bilchassis ved én operation. I moderne bilkonstruktioner med vedligeholdelsesfri ledforbindelser anvendes centralsmøring ikke. Centralsmøring fandtes især på dyrere biler og var indrettet således, at en række rør gik fra et centralt punkt ud til smørestederne. Ved et tryk på et håndgreb eller en pedal sendtes smørefedt under tryk gennem rørene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.